NYHED
Thisted Kommune får lynhurtigt fibernet!
15/06/2020
Thisted Kommune opnår status som Gigabit-kommune senest ved udgangen af 2020. Dette står klart nu, hvor Thy-Mors Energi inkluderer Hurup by i den afsluttende etape af fiberudrulningen i Thy.
Inden årets udgang kan alle Thy-Mors Energi’s andelshavere i Thy få adgang til 1 Gigabit internet (up- og download), og de kan dermed vinke farvel til langsomme internetforbindelser og dårligt tv-signal. Tilbuddet om gratis tilslutning til Thy-Mors Energi’s fibernet vil dog ikke kun være forbeholdt andelshaverne. I løbet af efteråret vil borgerne i Hurup by også modtage tilbuddet om gratis tilslutning til fibernettet, selvom Hurup by ligger uden for Thy-Mors Energi’s forsyningsområde.
Beslutningen om et fuldt udbygget fibernet i hele Thy vækker begejstring hos Thisted Kommunes borgmester, Ulla Vestergaard, der anser fibernettet som en grundlæggende infrastruktur for lokal vækst og udvikling.
- Normalt skal der kæmpes hårdt for at opretholde og udbygge infrastrukturen i vores kommune, men med den digitale infrastruktur ser det helt anderledes ud. Her er vi med helt i front, forklarer hun og fortsætter:
- Med en stabil og hurtig fiberforbindelse bliver det attraktivt at drive virksomhed i Thisted Kommune, og samtidig kan vi med fibernettet understøtte den gruppe af borgere, som f.eks. gerne vil gennemføre en videregående uddannelse via fjernstudier. At Thy-Mors Energi på den måde går forrest og sikrer, at alle borgere og lokale virksomheder får lige vilkår og vækstmuligheder – uanset hvor i kommunen de er bosat og driver erhverv – det er vi meget glade for.
I Thy-Mors Energi forventer man at påbegynde etableringen af fibernettet i Hurup, når de resterende områder i Thy er færdigetablerede. I koncernen har der været bred enighed om at inddrage Hurup i den sidste etableringsfase, forklarer bestyrelsesformand Robert Hove:
- Når vi står her på nippet til at afslutte fiberprojektet i vores eget forsyningsområde, giver det god mening at skele til Hurup og få borgerne her koblet på fibernettet, så de, som den resterende del af kommunens borgere, får adgang til en digital infrastruktur i verdensklasse, forklarer han og fortsætter:
- Som lokalt andelsselskab må vi træde i karakter og skabe de bedste digitale muligheder for alle borgere i Thy - også selvom det betyder, at vi bevæger os ud over grænsen på vores eget forsyningsområde. Det er os til at skabe lokal balance med fiberinfrastrukturen, og den opgave påtager vi os gerne, afslutter han.
ANDRE NYHEDER
Thy-Mors Energi viste erhvervsministeren den lo ...
27/11/2019
Lokale andelsselskaber repræsenterer et betydningsfuldt nærdemokrati – ogsånår det kommer, at det danske energisystem i fremtiden skal være baseret påvedvarende energikilder.
Morsø Kommune bliver landets første Gigabit-kom ...
01/01/2019
Når Thy-Mors Energi færdiggør fiberudrulningen på Mors inden udgangen af 2019, bliver Morsø kommune landets første Gigabit-kommune med lynhurtigt internet.
Energi til mere
27/01/2021
Thy og Mors er udpeget som et af Nordeuropas bedste vindfelter. På vores egn er vi vant til, at det som regel blæser lidt. Det er helt normalt.