Kør grønt - kør elbil

Rid på den grønne bølge. 

Hybrid, Plugin-hybrid og elbil - kært barn har mange navne. Fælles for disse biltyper er, at de i en eller anden grad har elmotorer indbygget, der fungerer helt eller delvist som erstatning for bilens klassiske benzin- eller dieselmotor. Og som ejer af en elbil, slipper du helt for at skulle ind forbi en tankstation for at påfylde diesel eller benzin - opladningen klarer du nemt hjemme eller på en af landets mange offentlige ladestandere. 

Hybrid-bilen

  • En hybrid bil er en bil, hvis motor er en kombination af en klassisk forbrændingsmotor og en elmotor. De to motorer supplerer hinanden og gør bilen mere effektiv. En hybridbil kan kun køre en meget begrænset distance på elektricitet alene, og anvender kun el ved lave hastigheder. Ved højere hastigheder og på længere distancer anvender bilen primært sin brændstofmotor. 
  • Hybridbilens batteri oplades, når bilen enten bremser eller kører ned ad bakke. En hybrid-bil kan ikke oplades via en ladestander.

Plug-in hybrid-bilen

  • Plug-in hybrid-bilen har ligesom hybrid-bilen en kombination af en forbrændingsmotor og en moderne elmotor. Batteriet i en plug-in hybrid bil er større, og plug-in hybrid-bilen kan køre længere på ren elektricitet, som tommelfingerregel op til 60-80 km. Op til de første 80 km., fungerer plug-in hybrid-bilen som en ren elbil. Ved længere distancer udnyttes bilens forbrændingsmotor. 
  • En plug-in hybrid-bil kan oplades derhjemme eller på det offentlige ladenetværk. Samtidig skal du dog tanke benzin som vanligt, specielt hvis du normalt kører længere ture.  

Elbilen

  • Elbilen er udelukkende drevet af en moderne elmotor. Elbilen har det største batteri af de tre typer af elbiler og kører den længste distance på ren elektricitet. 
  • Elbilen lades op derhjemme eller på de offentlige ladestandere. 

 

Sådan tanker du hybrid-, plugin-hybrid- og elbiler

Hybridbilen Plug-in hybrid bilen Elbilen



  

På tankstationer På tankstationer, derhjemme, på ladestandere Derhjemme og på ladestandere