Varmepumpe udnytter overskud fra solceller hos familien Rølle

Ægteparret Rølle fra Thy har efter et møde med energirådgiver Tine Lundbye valgt at investere i en luft/luft varmepumpe.

Parret er meget energibevidst, og de har derfor også tidligere fået installeret solceller på taget af boligen - som også har produceret mere strøm, end familien selv havde brug for. Særligt manden i huset, Karl, er meget entusiastisk omkring nedsættelse af energiforbruget: ”Der går jo helt sport i det!”, udtaler han. På trods af at parret allerede var opmærksom på energibesparelser inden mødet med Tine, var Karl ikke afvisende over for besøget. Karl fortæller: ”Det lød da meget spændende så hvorfor ikke. I kunne bare komme herud”.

Det viste sig da også, at parret fik noget ud af både mødet med Tine og den Energi- og Økonomirapport, som Tine efterfølgende sendte til dem. Rapporten indeholdt forslag til at nedsætte familiens energiforbrug. Parrets varmekilde var nemlig et ældre oliefyr, der i forvejen ikke var i høj kurs hos Karl. Derfor talte Karl og Tine en del om andre varmekilder, som kunne erstatte oliefyret.

På baggrund af utilfredsheden med oliefyret, det store overskud af strøm på solcellerne og deres høje varmeforbrug valgte parret i samarbejde med Tine at installere en luft/luft varmepumpe for at udnytte overskudsvarmen fra boligens solceller.

Omkring investeringen i den nye varmepumpe er familien meget positive. I følge Karl er omkostningerne for varmepumpen løbet op i 18.000 kr., og han antyder samtidig, at forløbet kørte som smurt fra beslutningen om den nye varmepumpe var taget til implementeringen var gennemført. Ægteparret indhentede flere tilbud, og valgte i sidste omgang en varmepumpe fra deres lokale elleveranddør i Bedsted. ”Det var måske ikke den billigste løsning i indkøb, men på lang sigt vurderede vi, at det var den helt rigtige løsning for os” fortæller Karl. Varmepumpen er med eco-filter og solsensor, der automatisk skruer ned for brugen, når solen står og varmer på huset. På den måde virker varmepumpen også energibesparende.

Siden luft/luft varmepumpen blev installeret, har parret brugt ca. 1.200 kWh på varme, og oliefyret har der ikke været meget gang i. ”Det har faktisk kun været brugt til at opvarmning af brugsvand”, fortæller Karl. Når fyret engang har set sin sidste solnedgang, påtænker ægteparret at udskifte det til en vandvarmer.

Familien Nørskov sparer 8.400 kr.

Irene og Leo Nørskov har opnået en årlig besparelse på 8.400 kr. om året efter et besøg af Energirådgiver Ole Barslev fra Thy-Mors Energi.

Læs historien her

Opfølgning - en vigtig del af succesen

Et besøg af energirådgiver Ole Barslev resulterede i både konvertering og energirenovering.

Læs historien her

Book gratis energirådgivning

Find ud af hvor meget du kan spare på energien ved at få lavet et energitjek af din bolig. Kontakt energirådgiver Tine Lundbye på tlf. 96 70 22 00 for yderligere information.