Energirådgivning førte til installation af luft/vand varmepumpe

Knud Kristensen i Hurup fik efter et opkald fra HusetsEnergi besøg af energirådgiver Ole Barslev – et besøg, som resulterede i energirenovering af boligen og konvertering af familiens varmekilde.

Forinden konverteringen havde Knud et ældre oliefyr, der efterhånden trængte til en kærlig hånd. Han drøftede derfor mulighederne for konvertering til biobrændsel med Ole.

Investeringen til biobrændsel virkede umiddelbart for omfattende for familien, som besluttede sig for at få installeret en luft/vand varmepumpe i stedet. Denne investering er Knud overordentlig tilfreds med i dag: ”Det er nogle gode folk, jeg har haft fat i hele vejen igennem. Efter mødet med Ole overtog en anden rådgiver fra Thy-Mors Energi, som fulgte op på valget af konvertering samt implementering af valgte varmekilde”.

Knud siger om Thy-Mors Energi og opfølgningen på hans tiltag, at det har været overordentligt tilfredsstillende, og som han selv udtrykker det: ”Det er ikke ligesom, når man har købt en brugt bil. At sælgeren helst ikke vil se én igen. Der var rigtig god opfølgning, og man fik svar på alle de spørgsmål, man havde”.

Han påtænker muligvis på sigt at få installeret solceller på taget, og han er i den forbindelse ikke afvisende over for at kontakte Thy-Mors Energi igen. Knud fortæller, at han oplever denne service som et godt tiltag, og han mener selv, at behandlingen hele forløbet igennem har været god: ”Jeg tog imod tilbuddet om et møde, fordi det var gratis, men det var det, der medførte til en konvertering i sidste ende. Det er jeg glad for i dag”.

Ægtepar sparer 5.000 kr. årligt med ny varme-pumpe

Familien Rølle har valgt at udskifte oliefyret med en luft/luft varmepumpe for at udnytte overskudsvarmen fra boligens solceller.

Læs historien her

Familien Nørskov sparer 8.400 kr.

Irene og Leo Nørskov har opnået en årlig besparelse på 8.400 kr. om året efter et besøg af Energirådgiver Ole Barslev fra Thy-Mors Energi.

Læs historien her

Få besøg af en energirådgiver 

Thy-Mors Energi kommer gerne hjem til dig og rådgiver dig om energiforbedringer i din bolig.

Bestil et besøg på tlf. 96 70 22 00.