Nye muligheder med fjernaflæst elmåler

Den fjernaflæste elmåler er til fordel for både dig og vores fælles miljø.

Din fjernaflæste elmåler giver dig en række muligheder for at afdække, om du har et højt elforbrug.

Find skjult elforbrug

Du kan bl.a. bruge elmåleren til at afsløre, om du har et skjult elforbrug.

Sådan gør du:

  1. Sluk alle apparater i husstanden.
  2. Aflæs dit øjeblikkelige forbrug i kW. Hvis din elmåler er placeret i et udvendigt målerskab, bør du få en elinstallatør til at hjælpe med aflæsningen. På en Kamstrup elmåler kan du se forbruget ved at trykke én gang på den grønne knap til venstre. Se vejledningen her.
  3. Hvis alle apparater er slukkede, skal der gerne stå 0 kW i displayet.
  4. Står der ikke 0 kW i displayet, skal du på detektivarbejde for at finde det apparat i husstanden, der bruger el.

Hold øje med dit elforbrug

Din fjernaflæste elmåler kan som din gamle elmåler vise elforbruget fra måleren er sat op og til i dag. Med et løbende overblik over dit elforbrug har du lettere ved at opdage eventuelle udsving i elforbruget. På en Kamstrup elmåler fremgår forbruget som normalvisning i displayet. Se vejledningen her.

Der arbejdes i øjeblikket på at lancere en kundeportal, hvor du via pc, tablet og smartphone kan finde detaljerede oplysninger om dit elforbrug. Et forsigtigt skøn er, at kundeportalen bliver klar i løbet af 2017.

Brugsvejledning til Kamstrup elmåler

Brugsvejledning til dig med solceller/husstandsvindmøller

Få grønne energiråd, uden at det koster en rød reje

Få gode råd til at begrænse dit energiforbrug – til gavn for din pengepung og for vores fælles miljø.

 

Spar på energien

Dine energi-besparelser kan være penge værd

Er du opmærksom på, at du kan opnå tilskud til f.eks. efterisolering, udskiftning af vinduer og meget andet?.

Læs mere her

Lån en elmåler

Lån en elmåler hos Thy-Mors Energi og find ud af, om der er apparater i din bolig, der sluger strøm.

Lån en elmåler