Kom i praktik hos Thy-Mors Energi

Drømmer du om et job inden for energibranchen? Så prøv dine drømme af med et praktikophold hos Thy-Mors Energi. Vi tager løbende praktikanter ind både fra folkeskolen, EUC Nordvest og Jobcentret. Vi har også et samarbejde med Aalborg Universitet, hvor vi kan tilbyde 3-5 mdr.'s studiepraktik.

I Thy-Mors Energi arbejder vi inden for en bred vifte af fagområder, og vi kan derfor tilbyde forskellige praktikforløb afhængig af dine interesseområder. Vi har f.eks. haft praktikanter inden for it, kontor, lager/logistik og blandede praktikforløb.

En uges blandet praktik kan f.eks. se således ud

  • To dage i entrepriseafdelingen hvor man den ene dag følger en anlægstekniker, der arbejder med gadelys. Den næste dag følger man en anlægstekniker, der arbejder med vindmøller m.m.
  • En dag i fiberafdelingen hvor man følger en fibertekniker, der tilslutter kunder til fibernettet.
  • To dage i elnettet hvor man følger en anlægstekniker, der arbejder med vedligeholdelse af elnettet.

Du er altid velkommen til at sende en ansøgning til vores HR-chef Diana Andersen dan@thymors.dk. Fortæl lidt om dig selv, dine interesseområder, praktikperiodens varighed og om hvad du kunne tænke dig at "snuse til" i praktikopholdet.

Medarbejdere hos
Thy-Mors Energi

Se oversigten med medarbejdere hos Thy-Mors Energi Service A/S.

Find oversigten her