Goenergi er dit nye lokale elhandelsselskab

3. juli 2018

Thy-Mors Energi Elsalg A/S er pr. 1. juli blevet fusioneret med RAH Elhandel A/S med det formål fortsat at kunne yde en god og nærværende kundeservice til alle vores kunder i Thy, på Mors og Thyholm. Sammen står vi nemlig stærkere.

For dig som kunde i goenergi medfører fusionen ikke de store ændringer. Vi er stadig lokalt forankret med kontorer i Nykøbing og Thisted, hvor vores kunderådgivere fortsat vil yde ærlig og god rådgivning til de kunder, der henvender sig pr. mail, telefon eller personligt. Du vil derfor opleve, at vi stadig er nærværende i lokalområdet - og det fortsætter vi med at være. Modtager du telefonopkald fra konkurrerende elselskaber, som påstår noget andet, så taler de usandt.

Som følge af fusionen med RAH Elhandel A/S kan vi tilbyde dig som kunde en række nye fordele - herunder færre gebyrer og et bredere udvalg af elprodukter, der gør det muligt for dig at vælge præcis den elaftale, der passer til dit behov. Ønsker du en nærmere forklaring på fordelene ved fusionen, eller har et konkurrerende elselskab skabt forvirring omkring goenergi og Thy-Mors Energi, så kontakt gerne kundeservice for en uddybende forklaring på 96 70 22 00.

Tilbage

Få medindflydelse

Du er andelshaver i Thy-Mors Energi, hvis du bor i Thy, på Mors eller Thyholm. Du kan derfor få medindflydelse på vores fælles el- og fiberselskab.

Læs om dit medejerskab