Danmark er dybt afhængig af sektorkobling og innovative løsninger for at indfri de nationalpolitiske målsætninger inden for grøn omstilling. Kommende generationer har derfor en vigtig rolle at spille - nutidens unge er den innovationskraft, vi er afhængige af for at kunne skabe grøn vækst i fremtiden.

Men … energi er en svær størrelse at forstå, og den igangværende grønne omstilling levner derfor rum for oplysning, formidling og læring. Vi tilbyder derfor gratis skoleundervisning til alle 5. klasser i Thy og på Mors som en del af koncernens strategiske indsats inden for grøn omstilling.

NYHED

Thy-Mors Energi fortsætter som Topsponsor i Mors-Thy Håndbold

 

03/04/2022

En ny aftale er landet og sikrer et fortsat samarbejde de næste tre år.

Med en ny treårig kontrakt har Thy-Mors Energi forlænget sit engagement i Mors-Thy Håndbold – et engagement og en økonomisk opbakning til klubben, der vækker glæde hos Hans Peter Jarl Madsen, direktør i Mors-Thy Håndbold:

- Thy-Mors Energi er en af egnens større virksomheder, som vi i flere år har haft et supergodt og tæt samarbejde med, og vi er derfor også stolte over, at de fortsætter som topsponsor, fortæller han og fortsætter:

- I Mors-Thy Håndbold er vi dybt afhængige af det lokale erhvervslivs opbakning, og derfor betyder den treårige aftale med Thy-Mors Energi meget for os. Det giver os mere arbejdsro, hvilket har stor betydning i forhold til at drive en håndboldklub - og så tager vi det også som et stort skulderklap for alt det arbejde klubben udfører.

Titlen som Topsponsor er man også stolt over i Thy-Mors Energi, hvor engagementet i Mors-Thy Håndbold både handler om lokal synlighed samt at værne om klubben, der samler Thy og Mors om håndbolden. Direktør, Lars Peter Christiansen, fortæller:

- Vi anerkender, at det er en stor bedrift at drive en klub som Mors-Thy Håndbold i landets bedste liga, og ved at fortsætte som Topsponsor de næste tre år kan vi være med til at skabe ro omkring klubbens økonomi, så klubben kan koncentrere sig om at levere tilfredsstillende resultater på banen. Med titlen som Topsponsor opnår vi samtidig ønsket om at være synliglokalt, og det er bestemt også vigtigt for os.

Den nye kontrakt er gældende til sommeren 2025.

ANDRE NYHEDER

Thy-Mors Energi køber sig ind i True Energy sam ...

20/02/2020

True Energy får tilført ny kapital og får samtidig direkte adgang til viden om elnettet.

Informationssikkerhedscertifikat for 2023-2025 ...

11/07/2023

ISO 27001 certifikat fra DNV er igen i hus

Norlys kan nu sælge tv og internet på Thy-Mors ...

16/03/2022

Et samarbejde mellem Norlys og Thy-Mors Energi betyder, at godt 44.000 husstande i Thy og på Mors nu kan vælge Norlys som deres udbyder af tv og internet.