Thy-Mors Energi er mere end et energiselskab
Vi er en del af lokalsamfundet – og det er en del af os.

Vores mission
Thy-Mors Energi er den foretrukne leverandør af energi- og teknologiløsninger og sikrer bæredygtig udvikling i Thy, på Mors og Thyholm gennem lokal involvering og medbestemmelse.
Derfor er det vores mission
Vi er Thy, Mors og Thyholms foretrukne leverandør af el- og fibernet. Men vi er mere end blot en leverandør. Vi er ejet af vores kunder, og derfor er vi en del af lokalsamfundet.
Vores lokale tilstedeværelse og kundernes medejerskab gør, at vi har en oprigtig interesse i at bidrage til udviklingen i lokalområdet. Fordi det både er sund fornuft og sund forretning.
Vores vision
Vi vil opnå anerkendelse som Thy, Mors og Thyholms engagerede og samfundsudviklende energi- og teknologivirksomhed, der aktivt bidrager til at skabe Danmarks mest attraktive rammer for lokale borgere og virksomheder.
Derfor er det vores vision
Vi vil bidrage til at skabe de bedste rammer i lokalsamfundet, så lokale borgere og virksomheder bliver og forbliver kunder hos Thy-Mors Energi.
På den måde sikrer vi vores lokale handlekraft, så vi fortsat kan bakke op om samfundsudviklende initiativer og aktiviteter i lokalområdet. I kraft af fællesskabet.