Sponsorater til glæde og gavn for alle

Ønsker du, din forening eller klub Thy-Mors Energi som sponsor? Søg om et sponsorat her.

Hos Thy-Mors Energi har vi en vision om, at vi vil opnå anerkendelse som Thy, Mors og Thyholms engagerede og samfundsudviklende energi- og teknologivirksomhed, der aktivt bidrager til at skabe Danmarks mest attraktive rammer for lokale borgere og virksomheder.

Vores sponsorpolitik er derfor baseret på et noget-for-noget princip og ikke velgørenhed. Sponsorater er for os et strategisk samarbejde, der skal skabe værdi for både vores samarbejdspartnere og Thy-Mors Energi.

Hvem kan søge ...

Lokale foreninger, klubber og enkeltpersoner inden for kultur, bredde- og eliteidræt kan søge om sponsorater, og vi bestræber os på at støtte bredt inden for de forskellige områder.

Tre årlige ansøgningspuljer

Der er mulighed for at søge om et sponsorat i februar, juni og oktober, og i hver ansøgningsrunde uddeler vi op til 100.000 kr. Vær opmærksom på, at du, din forening eller klub vil kunne få tildelt et sponsorat max. én gang årligt.

Hvad støtter vi?

Vi sponsorerer gerne nyt udstyr, klubtøj osv. Herudover kan du, din forening eller klub søge om et profilsponsorat (skilt). Vær opmærksom på, at der udover profilsponsorater ikke kan søges om sponsorater til at dække drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.

Vi støtter ikke ...

  • Politiske projekter og projekter med religiøse og diskriminerende formål
  • Projekter der kan skade andre mennesker
  • Projekter til skade for dyr og miljøet

Finansiering

Midlerne til kommercielle aktiviteter som sponsorater kommer fra Thy-Mors Energis kommercielle selskaber. Derfor bliver din elpris ikke højere, når vi indgår aftaler om sponsorater.

Søg her!

Send os din ansøgning via formularen.

Næste ansøgningsrunde er d. 1. februar til 28. februar 2018.

Formularen er kun tilgængelig i ansøgningsperioden.

Louise Sowinski

Louise er en ambitiøs og målrettet rytter fra Thy, som Thy-Mors Energi har sponsoreret siden 2015. Med et personsponsorat har Louise fået dækket en del af de udgifter, der er forbundet med større ridestævner i udlandet.