Personsponsorater

Vi er stolte af at støtte lomkalområdets unge ambitiøse talenter.

Malthe Jakobsen - gokartkører
Malthe Jakobsen - gokartkører
Malthe på 13 år er fra Sennels. Han har en drøm om at blive professionel racerkører. I september 2017 deltog Malthe for første gang i VM og opnåede en flot 23. plads. Tidligere på året vandt Malthe DM, og så har han i øvrigt også vundet bl.a. det nordiske mesterskab.
Ida Pedersen og Kristian Lauridsen - dansere
Ida Pedersen og Kristian Lauridsen - dansere
11-årige Ida og 10-årige Kristian er et ungt ambitiøst dansepar fra Thisted, og til daglig træner de på danseskolen Thy-Mors. I foråret 2017 kvalificerede parret sig for første gang til DM efter at have danset sammen i blot to måneder. Her vandt Ida og Christian en flot 3. plads.
Sebastian Klit - BMX
Sebastian Klit - BMX
Sebastian fra Nykøbing er 10 år gammel og kører BMX. Han er i en klasse for sig og har trods sin unge alder allerede vundet DM tre gange. Sebastian startede allerede som 4-årig og kørte sit første BMX-løb, da han var knap 6 år gammel.
Louise Sowinski - rytter
Louise Sowinski - rytter
20-årige Louise fra Nordthy Rideklub er trods sin unge alder en erfaren rytter, og hun har vundet en lang række titler. Senest i september 2017 vandt Louise for anden gang DM for fuldblodsarabere i spring på hesten Lynet. Allerede som 3-årig deltog Louise i sit første ridestævne.
Christian Andersen a.k.a. Polarbear - surfer
Christian Andersen a.k.a. Polarbear - surfer
Christian er et dedikeret SUP-talent på 16 år fra Klitmøller. I 2017 fik Christian sit internationale gennembrud, da han til VM på hjemmebane opnåede en flot 19. plads i det stærkeste VM-felt nogensinde. Christian er desuden blevet kåret som årets talent ved Thy Awards.

Klub- og foreningssponsorater mfl. 

Vi støtter de gode initiativer og aktiviteter, der skaber lokal energi og fremmer udviklingen i Thy, på Mors og Thyholm.

Gitte Mikkelsen - privat dagplejemor fra Koldby
Gitte Mikkelsen - privat dagplejemor fra Koldby
”Det betyder rigtig meget for os, at har fået den her elladcykel af Thy-Mors Energi, fordi vi kan komme på nogle ture. Vi ser alting på helt andre måder, end når vi kører i bil”, fortæller Gitte Mikkelsen. Her ses hun på cykeltur sammen med dagplejebørnene Silas, Eskild, Victoria, Mathilde og Alma.
Thistedspejderne
Thistedspejderne
Thistedspejderne deltog i ”Spejdernes Lejr 2017”, hvor ca. 40.000 danske og internationale spejdere deltog. Forinden lejren modtog Thistedspejderne et sponsorat til indkøb af tre trækvogne til at transportere en del af spejdergrejet i Thisted-lejren.
Agger Athlon
Agger Athlon
”Det var helt vildt, at stå på scenen til DRs store SPORT 2016 show og repræsentere Thy og Mors, det gjorde mig så stolt. Sponsoratet fra Thy-Mors Energi sidste år var med til at løfte vores event endnu mere, så uden den støtte, var vi ikke kommet så langt”, fortæller Michael Mark, formand for Agger Athlon
Thy Squash elitepiger
Thy Squash elitepiger
Thy Squash har Danmarks største juniorafdeling og huser fire af landets bedste kvindelige junior- og seniorspillere. Pigerne har et højt nationalt og internationalt niveau, og i sæsonen 2017/2018 kommer pigerne for første gang til at kæmpe sammen mod landets bedste kvindelige squashspillere i elitedivisionen.

Se listen over alle årets sponsorater her

Louise Sowinski

Louise er en ambitiøs og målrettet rytter fra Thy, som Thy-Mors Energi har sponsoreret siden 2015. Med et personsponsorat har Louise fået dækket en del af de udgifter, der er forbundet med større ridestævner i udlandet.