Værd at vide hvis du vil handle i god tro

Elmarkedet er frit – du skal derfor selv vælge elleverandør.

Siden 2003 har det danske elmarked været liberaliseret. Det betyder, at du frit kan vælge, hvor du vil købe el.

Netselskabet er ikke dit valg

Uanset hvor du køber el, er du kunde hos det samme netselskab. Dit netselskab er det selskab, der ejer elnettet – altså de kabler, der ligger i jorden i dit område. Kvaliteten og forsyningssikkerheden er altså den samme, uanset hvilken elleverandør du vælger. Netselskabet er ansvarlig for at distribuere el til dig, for at vedligeholde og udbygge elnettet og for at stille elnettet til rådighed for den elleverandør, du køber din el hos. 

Én elregning fra din elleverandør

Uanset hvilken elleverandør du vælger, vil du modtage en samlet elregning. Din elleverandør er nemlig ansvarlig for at opkræve betaling på vegne af dit netselskab og staten.

Vi er ejet af kunderne

Thy-Mors Energi er ejet af selskabets 44.000 lokale kunder i Thy, på Mors og Thyholm. 

Læs om dit medejerskab