GRØN LOKAL VÆRDISKABELSE
PÅ MORS
Morsø Wind A/S og Thy-Mors Energi har indgået et strategisk samarbejde, som skal sikre, at den grønne omstilling skaber lokal værdi på Mors ved at styrke båndet mellem energisektoren og erhvervslivet i Morsø Kommune.
I et joint venture vil vi arbejde for at fremme grøn energiproduktion og tiltrække ny teknologi til området. Gennem vidensdeling og koordinering på tværs af sektorer vil vi sikre, at både virksomheder og lokalsamfundet på Mors får størst muligt udbytte af omstillingen til grøn energi.
En fælles vision for en grøn fremtid
Hvis vi skal bane vejen for en bæredygtig fremtid, kræver det samarbejde. Ved at udnytte overskudsenergi fra én sektor til at forsyne en anden kan vi skabe en cirkulær energikæde, hvor ressourcerne udnyttes optimalt.
Grøn energi som vind og sol er drivkraften bag udviklingen, der ikke kun styrker klimamålene, men også gør Mors til et attraktivt sted for grønne virksomheder og innovation. Ved at skabe de rette rammebetingelser kan vi tiltrække nye arbejdspladser og sikre en mere bæredygtig fremtid.
Målsætninger for en grønnere fremtid på Mors
1)
Øge lokal energiproduktion med størst mulig klimaeffekt og mindst mulig påvirkning.
2)
Fremme lokal grøn erhvervsudvikling og tiltrække nye grønne virksomheder.
3)
Sikre lokal ejerskab af energiproduktion og sikre størst mulig udbytte til lokalområde.
BÆREDYGTIG ENERGI ER EN FORUDSÆTNING FOR OMSTILLING
“Der etableres energizoner på Mors, hvor det vil være muligt at sætte nye vindmøller og solceller op, og hvor nye former for grønne virksomheder kan få plads og udnytte potentielle synergieffekter.”
BÆREDYGTIG ØKONOMISK VÆKST
“Vi har fokus på synergier og netværk mellem virksomhederne på Mors og fremme af energifællesskaber. For eksempel når vi i fremtiden vil muliggøre anvendelse af overskudsvarme i erhvervsområderne.”
I tråd med
Morsø Kommunes planstrategi:
FÆLLES OM MORS OG VERDEN